Udgivet i Artikler til Familien

Gode tips til at indrette børneværelset til barnet der elsker dinosaurusser

Af Legetæppe.dk

Herunder får du en hel masse tips til indretning af børneværelset. Der er taget udgangspunkt i et barn som er vild med dinosaurus og den forestillingsverden de lever i. Alle tips og gode råd kan sagtens bruges selv om dit barn ikke er interesseret i dinosaurus, men mere er til prinsesser, enhjørningen, ufoer, tegneseriefigurer eller noget helt andet.

Små og mellemstore børn

Der er stor forskel på hvilke behov et lille og et mellemstort barn har. Helt små børn, som endnu ikke er rigtigt mobile, har ikke brug for møbler, klodskasser og andre store uoverskuelige ting. Det lille barn skal bo i et rum med gode farver og et stort legetæppe midt i det hele. På væggene kan der være alfabet og tal plakater, dinosaur plakater, vilde dyr og natur.

Det mellemstore barn, som er mobilt, har helt anderledes behov. De gider ikke kun ligge og lege på det store legetæppe hele tiden. De lærer når de efterligner andre større børn og voksne. Derfor skal deres værelser også indrettes så det kan lade sig gøre.

Find ud af hvilke farver barnet forbinder med dinosaurusser

Tag udgangspunkt i barnets interesser når du indretter deres værelse. Find ud af hvilke farver barnet forbinder med dinosaurusser, hvis det er dinosaurusser barnet er mest optaget af. Udspørg barnet om hvor det forestiller sig at dinosaurusserne lever og hvilke farver der er der.

Lad barnets farver bestemme rummets farve og interiør

Når du er sikker på at du har fat i den lange ende hvad farverne i en dinosaurusser verden angår, så lad dem være de gennemgående farver i rummet.

Hvis barnet forestiller sig noget hen efter en jungle, skal du ikke skynde dig ud at købe en hel masse tapet, med jungle motiv. Du skal derimod overveje at male rummet i en pastel grøn farve, eller måske bare have en enkelt grøn væg. Et rodet og farverigt tapet forstyrrer barnets fantasi. Den rigtige farve derimod, understøtter barnets egne forestillinger om hvordan dinoer bor og lever, ligesom dinosaur wallstickers også kan inspirere til mange timers leg og forestillinger.

Lad farverne gå igen i barnets møbler og sengetøj. Det behøver ikke at være nøjagtigt samme farve, men gerne farver i samme skala, eller farver der matcher. For at bryde det hele lidt op, så det ikke bliver alt for ensartet, kan du tilføje enkelte ting i en kontrastfarve.

Børnemøbler i børnestørrelser

Dit mellemstore barn har brug for møbler. Vil du gerne lærer dit barn selv at finde tøj frem, nytter det ikke noget med en høj kommode beregnet til voksne mennesker. Barnet vil gerne efterligne og lære af de voksne. Et godt bord og en god stol er et must. Børnemøbler kan være svære at finde i den helt rigtige størrelse.

Køb brugt og spar penge. Ud over at du sparer penge kan du også bedre få indflydelse på møblernes udseende. Brugte møbler i god kvalitet kan slibes og males om i de farver som dit barn er glad for. Du kan også bedre tillade dig at save lidt af benene på møblerne, eller sætte en klods under, hvis de er lidt for lave, hvis de er købt brugt.

Det store legetæppe midt på gulvet

Det store legetæppe midt på gulvet er ikke aflyst selv om barnet nu også bruger møbler. Barnet vil fortsat og i mange år frem, bruge en hel masse tid på at ligge på gulvet og lege med dinosaurusser, togbaner, legetøjsbiler, dukker og alt muligt andet, alt efter interesse og alder.

Gode lamper og godt lys er vigtigt

Alle rum skal have godt lys, det gælder også dit barns værelse. Der skal både være et rart lys fra oven og flere gode lamper placeret rundt omkring.

Find det du mangler på legetæppe.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 189 produkter fra mere end 36 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 478 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-04-24 10:07:34.

2
Produkttyper
189
Produkter
26
Brands
36
Forhandlere
478
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.